Metrik er litterært læren om rytmen i digte.

Oprindeligt (latin) opfattede man rytmen som en vekslen mellem lange og korte stavelser. Fra middelalderen til nu opfatter vi rytmen som en vekslen mellem trykstærke (betonede) og tryksvage (ubetonede stavelser).

I en analyse noteres det med henholdsvis – for trykstærke (betonede) og u for tryksvage (ubetonede stavelser).


Eks:

Hist, hvor vejen slår en bugt, - u – u – u -

ligger der et hus så smukt. - u – u – u -

Væggene lidt skæve stå', - u – u – u -

ruderne er ganske små, - u – u – u -

døren synker halvt i knæ, - u – u – u -

hunden gør, det lille kræ, - u – u – u -

under taget svaler kvidre' - u – u – u - u

solen synker – og så vid're. - u – u – u - u


I analysen vil man ofte være optaget af regelmæssigheden og brudene. I eksemplet skiller de to sidste linjer sig således ud.


Udvikling i metrikken:

•Den norrøne metrik er bygget op om trykstærke stavelser og allitterationer

•Den latinske metrik om stavelsernes kvantitet (regelmæssig vekslen mellem lange og korte stavelser) og enderim

•Den middelalderlige danske metrik om trykstærke stavelser med vekslende antal tryksvage stavelser og enderim

•Den barokke metrik om stavelseskvalitet med regelmæssigt vekslen mellem trykstærk – tryksvag og enderim


Man kan skelne mellem:

Metriske vers der følger et fastlagt rytmisk skema, evt. organiseret i strofer, med eller uden rim.

Frie vers der er frit formede digte, normalt uden rim, men med en klar rytmisk og sproglig stilisering. Med linjeopdeling.

Prosadigte der er digte med en tydelig prosaform, men sprogligt stiliserede. De er ofte uden linjeopdeling.


En side om med de latinske begreber for versfødder: "Metrik, rytme, stilistiske virkemidler, form, rimteknik...."


Tilbage til forsiden: Dansk i læreruddannelsen