Dansk i læreruddannelsen/Lærerfaglig analyse

Se fx note i Dansk skriftlig reeks.opg. 2002 og en næsten tilsvarende i eks.opg. maj 2007: "Med betegnelsen lærerfaglig analyse menes her lærerens analyse, fortolkning og karakteristik af teksten som indgår i hendes faglige forberedelse af undervisningen med henblik på valg af tekst og faglige aktiviteter."

og se Bodil Nielsen: Danskfaget i praksis i grundskolen og læreruddannelsen, Dlf. 2004, s. 142 : "Når man taler om faglighed i forb. m. lærerudd. er det nyttigt at skelne mellem forsk. fagligheder. Det overordnede er lærerfagligheden. Den professionelle faglighed som læreren skal besidde - uanset hvad han/hun skal undervise i, tilsvarende at andre professionelle også skal besidde en faglighed, en sygeplejefaglighed ... Det er den faglighed man bruger som lærer, og som man i nogle situationer bringer med sig ind i et tværprofessionelt samarbejde."

Birte Eskelund skriver om lærerfaglig vurdering i: Tekstanalyse og vurdering, kap. 4: Lærerens fagdidaktiske analyse og vurdering af en tekst. s. 44.

Begrebet den lærerfaglige analyse er relativt nyt. Det bruges blandt andet i Thomas Illum Hansens bog: Procesorienteret litteraturpædagogik DLF 2004.

Her beskrives den lærerfaglige analyse som havende som mål ”at indkredse de træk ved teksten der har betydning for læseroplevelsen, og de træk ved teksten der kan sætte en fortolkningsproces i gang.”

TIH opdeler arbejdet med fortolkningsprocessen i 5 faser:

Førlæsning Bevidsthed om ens forhåndsviden og den undervisningsmæssige kontekst teksten skal eller kan indgå i.

Gennemlæsning En læsning (nærlæsning) af teksten med henblik på at se det særlige i teksten (det iøjnefaldende, hvad undrer en, hvad synes at være det vigtigste)

Genlæsning En mere omhyggelig læsning af teksten med henblik på at se på etableringen af den fiktive verden (hvad rummer den og hvordan fortælles det)

Fokuslæsning Udfra den kontekst den skal bruges i og selve teksten et arbejde med udvalgte elementer/situationer og samspillet med sproget i disse situationer.

Fortolkning Arbejdet med de foregående faser giver et grundlag for at se på sammenhæng med iagttagelserne i analysen og hvilke fortolkninger der er mulige.

TIH lægger i kraft af sin litteraturteoretiske position (fænomenologien) vægt på teksten over- og underbestemthed.

Underbestemtheden er teksternes tomme pladser som kalder på læserens udfyldning og fortolkning. Udfyldningen er både styret af teksten mønstre (overbestemheden) og læserens kropsligt baserede erfaringsmønstre og af historisk og kulturelt bestemte mønstre.

Overbestemheden er teksternes mønstre som væver ting, handlinger og stemninger tæt sammen i det fiktive univers og dermed synliggør erfarings- og forståelsesmønstre i teksten.

Den lærerfaglige analyse kan på den baggrund udlægges som en analyse af en tekst ud fra det perspektiv at den skal bruges i undervisningen (lærer-) at man i analysen må fokusere på de potentielle muligheder for elevernes arbejde med teksten i en danskfaglig sammenhæng (sprog, kommunikation, fortolkning).

Tilbage til forsiden: Dansk i læreruddannelsen