Dansk i læreruddannelsen/Adaptation

Adaptation er betegnelsen for egenskaber der adskiller børnelitteraturen fra voksenlitteraturen.

Göte Klingberg taler om fire forskellige former for adaptation: stofvælgende, formvælgende, stilvælgende og medievælgende.

Den stofvælgende adaptation henviser til at forfatteren har valgt forhold som man vurderer at børn forstår eller som man mener børn bør vide noget om. Derfor er der flere bamser og talende dyr i børnebøger. Til gengæld er der en række forhold som man ikke finder omtalt i børnebøger (det kan ændrer sig over tid) fx 40-åriges midtvejskriser.

Den formvælgende adaptation henviser til at forfatteren har valgt en enklere litterær form og struktur ud fra hensynet til forestillingen om børns formodede evne til at holde sammen på en historie, fx et enklere handlingsforløb og overskuelig fortælleposition.

Den stilvælgende adaptation henviser til ord- og sætningsplan. Teksten er skrevet under hensyn til børns formodede 'begrænsede' ordforråd og 'begrænsede' læsefærdighed, så man undgår for lange og fremmedartede ord, lange sætninger og indviklede sætningskonstruktioner. (Se lix, lettal.)

Den medievælgende adaptation henviser til forfatterens og/eller forlagets tilrettelæggelse af bogen med hensyn til bl.a. for- og bagside, typografi, antal bogstaver pr. side og illustrationsgrad.


Kilde: Torben Weinreich: Børnelitteratur - en grundbog.

Tilbage til forsiden: Dansk i læreruddannelsen