Brug et regneark:7-Kom videre med dit eget program

Det der er beskrevet i de seks forudgående kapitler fungerer nogenlunde ens, og bruges på omtrent samme måde, i langt de fleste regnearksprogrammer; derfor kan kapitlerne bruges sammen med næsten ethvert regnearksprogram. Men regnearksprogrammer kan meget mere end hvad denne vejledning fortæller - blot er der større forskelle fra det ene regnearksprogram til det andet med hensyn til hvordan man bruger nogle af de mere "avancerede" funktioner.

Dette afsnit fortæller kort om nogle faciliteter som du sikkert også kan finde i det regnearksprogram du eventuelt selv bruger - men for at få at vide hvordan man bruger dem, må du kigge i den manual eller "indbyggede" online-hjælp der hører til dit program.

Grafik

En "klassisk" facilitet i regneark, er muligheden for at få præsenteret tal og regneresultater fra et regneark, som kurver, søjler, lagkager og andre former for grafik: Hvis man eksempelvis opstiller et budget for et helt år, i stil med eksemplet i begyndelsen af kapitel 6, kan man få vist udgifterne eller det tilbageblevne rådighedsbeløb for årets måneder som tolv søjler, hvis højder afspejler de forskellige beløb måned for måned.

Enkle søjle-, kurve- eller "lagkage-diagrammer" kan som regel klares ved at "brede" cellemarkøren ud over de tal som grafikken skal laves ud fra, og så vælge en "lav-noget-grafik"-funktion et sted i programmets menuer og værktøjsknapper. Gennem forskellige dialogbokse eller andet kan man nu vælge mellem forskellige måder at anskueliggøre tallene på, og derefter vises den ønskede grafik.

Farver, formater og delestreger

I så godt som alle regnearksprogrammer der bruges i dag, har man en masse muligheder for at bruge forskellige farver, skriftstørrelser og andet godt i de enkelte celler, og mellem cellerne kan man indsætte mere eller mindre brede "delestreger". For eksempel kan man fremhæve en kolonneoverskrift øverst eller en total nederst i en kolonne af tal, og adskille dem fra de sammenlagte tal med nogle delestreger.

Giv dig selv tid til at snuse lidt rundt i dit regnearksprogram, finde de forskellige muligheder og blive "dus" med dem. Når du arbejder med store, omfangsrige regneark, så vær "rundhåndet" med brugen af formateringsmulighederne: Når kolonneoverskrifter, subtotaler og andre "specielle" felter er fremhævet og skiller sig ud fra de mere "almindelige" celler og tal i regnearket, bliver det hele mere anskueligt og nemmere at finde rundt i.

Lister og tabeller

Regneark kan bruges til andet end "regne-arbejde": Hvis du skal lave lister over f.eks. inventar eller adresser og telefonnumre, er det oftest nemmere at gøre med et regnearksprogram end med et tekstbehandlings- eller database-program. I regnearksprogrammet er selve "skemaet" jo mere eller mindre allerede lavet færdigt — der skal bare fyldes oplysninger i og evt. justeres på nogle kolonnebredder.

Måske har dit regnearksprogram endda funktioner, så man kan markere hele listen, udpege en bestemt kolonne, og med en bestemt funktion få sorteret listen efter det der står i den udpegede kolonne, f.eks. ordnet alfabetisk efter efternavne.

Faste kolonne- og rækkeoverskrifter

Her er et praktisk tip til når man arbejder med rigtig store regneark, hvor langt fra hele "indholdet" kan være synligt på skærmen samtidig. Er det f.eks. et budget over et helt års indtægter og udgifter, har man som oftest kolonner for hver enkelt af årets måneder, og en linje for hver "slags" indtægt eller udgift. Hvis man flytter cellemarkeringen langt ind til nogle af de "sidste" måneder, og langt ned til en af de sidste linjer i skemaet, glider kolonne- og linjeoverskrifterne ud af skærmbilledet — man kan ikke få både kolonne- og linjeoverskrifterne (så man kan se at det er den rigtige celle man har "fat i"), og den celle langt inde/nede i skemaet, samtidig...

Og dog! Dit regnearksprogram har sikkert en funktion, så man kan "fastholde" den eller de linjer der indeholder alle kolonneoverskrifterne, og/eller den eller de kolonner der rummer linjeoverskrifterne, så de forbliver synlige, henholdsvis øverst og ude til venstre på skærmbilledet.
Når man bruger denne funktion, "afgrænses" den del af skemaet der kan ses på skærmen, til et lidt mindre område af skærmen. Men hvis man flytter cellemarkeringen langt ud til højre i skemaet, "ruller" linjeoverskrifterne ude til venstre ikke venstre ud af skærmbilledet, og tilsvarende forbliver kolonneoverskrifterne synlige selv om man søger langt ned i skemaets rækker.

I Excel hedder denne funktion "Frys ruder" og den ligger under menuen "vindue".

Hvis man vil fastfryse rækker og kolonner samtidig, stiller man "sig" i den celle hvor man vil fastfryse det der er over cellen og det der er til venstre for cellen. Klik så på "frys ruder" i menuen "vindue".