Boghylde:Teorier

En pædagogisk indgangsvinkel

Den levevis børn bliver tilbudt i dag, er en anden end for 20 år siden. Børnene dengang havde ikke så mange muligheder at vælge imellem. I dag er der mange forskellige aktiviteter og tilbud til børn, men tendensen er, at flere børn vælger de mere passive aktiviteter så som tv, computer, elektroniske spil osv. Ligeledes vælger forældre ofte at transportere deres børn til og fra institutionen og fritidsaktiviteter . Dette skaber velfærds sygdomme så som fedme og taktilsky folk.

Derfor er det vigtigt at børn bliver bliver hjulpet til at yde og derigennem nyde det fysiske aspekt af lege. "Kun gennem fysisk leg kan vi erverve os den erfaring vi skal bruge til at mestre kroppen og dens brug." Stefan Granholm

Børns og den sansemotoriske betydning

Børns sansemotorik har betydning for den almene udvikling. Med sansemotoriske træning kan man fx forebygge og mindske indlæringsvanskeligheder og ligeledes kan det være med til at øge koncentrationsevnen. Det fysiske miljø skal give børnene mulighed for at bevæge sig og samtidigt skal det være inspirerende.

Ifølge nyere forskning viser det sig, at børn der bevæger sig meget, også lære mere i de boglige fag end de passive børn.

Sanserne og motorikkens betydning for børnehavebørn

Når der tales om børns sansemotoriske udvikling er det den bevægelsesmæssige udvikling der menes. Ved at sanse og bevæge sig udvikler barnet sit centralnervesystem (rygmarv, hjernestamme, lillehjerne og storhjerne). Motorik består af tre elementer: grundmotorik, grovmotorik, finmotorik og disse elementer hænger uløseligt sammen. Hvis barnet ikke har udviklet sine sansemotoriske evner, kan det føre til vanskeligheder for det enkelte barn. Disse vanskeligheder kan være: sprog, indlæring, socialisering, adfærd (fx hyper/inaktivitet), opmærksomhed, koncentration, bevægelse og psykisk/fysisk balance.

Motorik

Motorik er de bevægelser alle børn gør ens uanset tidsalder, geografi, socialt status og kultur. Det er de reflekser, som ligger i barnet og som ikke skal læres fx søge-, sutte- og gribereflekser. Grundmotorikken udvikles som regel i en bestemt rækkefølge som fx ved at krybe, kravle, gå osv. Det er igennem grundmotorikken at grov og finmotorikken udvikles. Grovmotorik er betegnelsen for bevægelser hvor de store muskelgrupper som skulder, albue, hofte og knæled bliver brugt. Grovmotorik benyttes fx ved at rulle, krybe, gå, hoppe, løbe og balancere. Finmotorik er betegnelsen for bevægelser hvor de små muskelgrupper som fodens, øjets, mundens og mimikkens led og muskler, bliver brugt. Finmotorikken benyttes fx gennem fingrenes bevægelser. Det er vigtigt for håndens finmotoriske udvikling, at barnet har kontrol over nakke -, skulderområdet og hele armen. Denne kontrol kommer via den grovmotoriske udvikling.

Sanser

Vi vil kort beskrive de sanser som fortæller os om omverden og om os selv. De ydre sanser: Synssans, høresans, smagssans, lugtesans og følesansen. De indre sanser: Ubevidst balancesans, stillingssans, sidethed, retningsopfattelse, legemskendskab, tidsbegreb afstand og størrelse. Sanserne er feedback fra omverdenen til vores hjerne. De ydre sanser er synlige, hvorimod de indre sanser sidder gemt i eller under huden. De ydre og indre sanser har det fælles træk, at de alle er vigtige. Alle sanser bruges for at kroppen kan benyttes og bevæges. Sanserne giver feedback, så vi kan sende beskeder via vores nerver til de forskellige muskelgrupper. Alt dette sker mange gange i sekundet, og kaldes også for sanseintegration. Sanseintegration er hjernens evne til at koordinere og bearbejde indtryk fra alle dele af vores sanseapparat.

Taktilsansen

Taktilsansen er tæt knyttet til sanseceller i hud og slimhinder. Nogle sanseceller er tættere placeret på kroppen end andre steder, fx har forsiden af kroppen flere føleorganer end ryggen. Der er 2 adskilte systemer:

Det beskyttende system

Aktiveres af overfladisk berøring, smerte eller temperatursvingninger, og som vil få barnet til at trække sig væk eller få barnet til at søge mod en påvirkning som det finder behageligt, fx morens bryst.

Det diskriminerede system

Denne følesans sættes i gang af barnet ved at det føler på alt, og på denne måde finder det ud af hvordan verden er indrettet. Til tider kan det beskyttende system dominere og så vil barnet blive berøringssky, altså taktilsky.

"Et spædbarn, der ikke berøres nok, får et skævt følelsesliv." Sådan definerer DGI sansemotorikkens betydning.

Balancesansen (vestibulære)

Sansen er lokaliseret til det indre øre. Sansen registrerer hovedets bevægelser, stilling, tyngdekraft i forhold til kroppen og om det er individet, eller omgivelserne der bevæger sig. Alt dette har betydning for sansesamspillet. Vores samlede balance er afhængig af balancesans, taktilsans, stillingssans og synssansen.

Stillingssansen (kinæstesisans)

For at stillingssansen er optimal, skal taktilsansen og balancesansen være i orden. Gennem leg og aktivitet lærer børn om verden omkring dem, og på denne måde udvikler de rum- og retningsfornemmelse. Stillingssansen hjælper børn til at udvikle præcise bevægelser og kropsbevidsthed. Stillingssansen stimuleres hver eneste gang barnet selv laver en aktiv bevægelse.

Sanseintegration

Den sansemotoriske udvikling hos børn er et integreret led i den almene udvikling. Jean Ayres har skrevet om den kognitive udvikling hos børn og da vores målgruppe er de 4-6 år vil vi koncentrerer os om tredje og fjerde niveau. Motoriske aktiviteter er ligeså værdifulde som sanseindtrykkene, der er med til at organisere indlæringsprocesser. Jean Ayres har opdelt niveauerne i grove træk for at gøre det anskueligt på hvert enkelt niveau. Niveauerne skal ses som et hjælpemiddel til, hvordan børns udvikling kan forgå og ikke i forhold til det enkelte barns alder. Sanseintegrationen er en løbende proces som ikke foregår i et bestemt tempo og det centrale princip er, at kontrollere sanseindtrykkene fra balancesansen. Børnene arbejder og udviklere sig ikke på et enkelt niveau ad gangen, men arbejder på flere niveauer samtidigt.