Boghylde:Slaaskultur

Slåskultur er en del af børns leg

Slåskultur er en del af børns leg, og derfor en vigtig ting at forstå for ikke at misforstå.

Der er 3 mål jeg satte mig da jeg lavede et projekt om slåskultur.

1. Jeg vil bidrage til barnets alsidige personlige udvikling, ved at give børnene mulighed for at deltage aktivt i et fællesskab om fælles leg, for derved at udfordre deres sociale og fysiske udvikling i form af at de får kropserfaringer.

2. Jeg vil styrke barnets sociale kompetence(r) igennem slåskultur hvor de lærer at anerkende og respektere de personer, som aktivt deltager i slåskulturen og her opmuntres til at være aktive i fællesskabet, når vi laver slåskultur.

3. Børnenes motorik i form af ”krop og bevægelse” da legende er fysisk udfordrende.

Definition af kropserfaringerne og sociale erfaringer

Kropserfaringerne: Egen styrke, smidighed, balance evne, kondition, bevægelses koordination, som føre til selverkendelse Sociale erfaringer: Erkendelser om den andens krop, om behandling af modstanderen og fairness, respekt, sammenarbejde, strategi osv.

Pigekultur

Pigerne, som ikke har den erfaring i slåskulturen som drengene har. Man kan tage piger med i slåskulturen, da piger har lige så meget brug for kropserfaringer som drengene har.

Hvis man skal inddrage piger i slåskultur, skal man huske at give dem handikaps hvis de skal slåsse mod drenge, da piger er fysisk (biologisk) svagere end mænd. Det kan man eks. gøre ved at binde drengens ene arm om på ryggen hvis man vil have de skal skubbe hinanden.

Drengene er dog ikke mindre vigtige, da de er meget aktive og er fysisk (biologisk) mere krævende end pigerne er. I begge tilfælde har vi dog en pligt i forhold til læreplanen.

Nogle af de nøgleord og begreber som findes i slåskulturen er:

1. Respekt og anerkendelse af ens modstander, derigennem en "kammerat" 2. At overholde tavs viden, i form af aftalte og ikke aftalte regler 3. Styrke æresfølelsen ved sejre 4. Styrke anerkendelse af tab, og anerkende personen der har slået en som vinder

Disse 4 punkter mener jeg er fokuspunkterne/mål for slåskulturen lege skal kunne gennemføres korrekt, da de alle 4 er en del af den "almene slåskulturelle grundregler/grundaccept".

Slåskulturen har længe eksisteret. Da mine forældres generation var ”unge”, slåssede de indbyrdes men altid blev de gode venner, og dette var den måde de slåssede på den gang. Derigennem lærte de mange værdigfulde ting, men også at afgøre ting, uden de voksendes indgriben.

I dag ser vi ikke nogle børn slåsse i institutionerne, og her bør vi pædagoger være mere vågen, da der her ligger en meget vigtig rolle, i form af at børn har brug for disse stimuli. Vi vogter over børnene i børnehaven, for de skal jo ikke slåsse, selvom de dog til tider får lov selv at udrede en konflikt, som måske lige kanter slåskulturen.(fortolkningsspørgsmål)

Men hvis, som Konrad Lorenz beskriver det, "Aggression er en trang, som vi alle lider af" er vi pædagoger med til at hæmme udførelsen, og dermed mindskelse af den lidelse. Og hæmmer vi, går vi direkte ind og fortæller børnene, at de skal fortrænge den lidelse til at slåsse, kan på senere tidspunkt dukke op igen i senere alder, og her kan de eks. få det svært ved at styre denne følelse.

Så vores ansvar omkring slåssen, må være at lave en arena, hvor børnene kan slåsse under sikrede vilkår, hvor vi som pædagoger styrer slagets gang.

Det er vigtigt, at vi ikke kun forbinder slåssen med vold. Man kan adskilte slåskulturen for det er en leg, hvor man slåsser med hinanden, og ikke mod hinanden.

Hvis vi tager et barn, og styrker den motoriske side, får barnet her en selvtillid, som barnet kan bruge i at udvikle sig på sine svage sider. Denne stærke side giver også barnet en mere sikker og stabil identitet, igen i form af øget selvtillid. Samtidig, i dag hvor børn spiser mere og mere usundt og hvor børnene får udfoldet sig mindre og er mindre aktive, så kan vi også styrke deres lyst til at gå videre med en aktivitet, som eks. gymnastik eller fitness boksning mm. Når vi skal skabe trygge miljøer, er det vigtigt at alle er klar over spillereglerne, og at der er ritualer. Ritualer skaber nemlig tryghed. Ligesom vores vaner.

Vi styrker et barns hurtig tænkning, iagttagelse og forståelse af situationer, perception, beslutningstagende, at gennemføre en hurtig tanke, hæmme berøringsangsten.