Wikibooks

Arthur de Gobineau

Joseph Arthur Comte de Gobineau (født 14. juli 1816, død 13. oktober 1882) var en fransk aristokrat og romanforfatter, som blev kendt for at have udviklet teorien om den ariske "herrerace" i sin bog Essai sur l'inégalité des races humaines ("Essay om de menneskelige racers forskelle"),[1] udgivet i to bind i 1853 og 1855. De førte til en egen Gobineau-kult i Tyskland fra den tyske oversættelse Versuch über die Ungleichheit der Menschenrassen, som kom i 1897. Gobineau blev anset som ophavsmand til den moderne raceteori og som et tidligt eksempel på forsøg på at begrunde racisme videnskabeligt. Bogen kom engelsk i 1856, i ny oversættelse i 1915, og udgives fortsat i USA. Gobineau blev en vigtig ideolog for nazismens fremvækst i mellemkrigstiden og for nynazismen efter krigen.

Liv og virke

redigér

Gobineaus fader var en myndighedsperson og en trofast royalist, og hans moder, Anne-Louise Magdeleine de Gercy, var datter af en kongelig tjenestemand i skattevæsenet. Han var imidlertid ikke adelig og lagde selv til "comte" (greve) til sit navn.[2]

I slutningen af Julimonarkiet i første halvdel af 1800-tallet levede Gobineau af at skrive enkle føljetonfortællinger (romans-feuilletons) og bidrog med artikler i reaktionære tidsskrifter. Han blev ven med Alexis de Tocqueville, historiker og samfundsforsker, og brevvekslede omfattende med ham siden. Omkring 80 breve er bevaret.[3][4] Det hjalp ham til at skaffe sig en position i det franske udenriksdepartement, mens de Tocqueville var udenrigsminister under den anden franske republik.[5] Gobineau fungerede som diplomat for det andet franske kejserrige. Indledningsvis var han stationeret i Persien (nu Iran) før han var i Brasilien og i andre lande som Hellas og Sverige, sammenlagt i henved 30 år.

Det var i udlandet, at han udviklede sine teorier om, at race skabte kultur. Han argumenterede, at de forskelle, som fandtes mellem de tre racer, "sorte", "hvide" og "gule", var naturlige barrierer, og at "raceblanding" nedbrød disse skillelinjer og førte til kaos. Han klassificerede ud fra egne antagelser sydlige Europa, østlige Europa, Mellemøsten, Centralasien og de nordlige Afrika som "race-blandet".[6]

Gobineau stillede også spørgsmålstegn ved, om de sorte og gule racer egentlig tilhørte den samme menneskefamilie som den hvide race og delte fælles ophav. Gobineau, der hverken var uddannet som teolog eller naturforsker, og som og skrev i tiden før evolutionsteorien var kendt, tog Bibelen som et sandhedsvidne og en korrekt fremstilling af den menneskelige historie i sin bog Essai sur l'inégalité des races humaines (1853-1855). Nutidens kristne forståelse er derimod, at alle mennesker deler det samme ophav i Adam og Eva. Gobineau mente derimod, at der intet fandtes i Bibelen, som hævdede, at farvede mennesker nedstammer fra samme ophav som hvide.[7][8][6] Den hvide race var alle andre racer overlegen i at skabe en civiliseret kultur og opretholde en regering. Den europæiske civilisation repræsenterede det bedste af det, som var tilbage af oldtidens civilisationer. Hans hovedtese var, at den europæiske civilisation blomstrede fra Hellas til Rom og germanerne, som hans samtidige kultur kom fra. Dette modsvarede oldtidens indoeuropæiske kultur, som Gobineau mente var den "ariske" kultur, og bestod af keltere, slavere og germanere.[9][10] Senere kom Gobineau til at stramme omfanget af "arier" til kun at bestå af "den tyske race", la race germanique, og præsenterede således en racistisk teori om at arierne, det vil sige tyskere, repræsenterede udelukkende positive træk.[11] Gobineau skrev oprindelig, at, givet de tidligere tidskurver for civilisationerne i Europa, ville den hvide race blive præget af raceblanding, og det ville føre til kaos. Han tilskrev den økonomiske uro i Frankrig til "raceforurening". Senere i livet, da de britiske og amerikanske civilisationer blev spredt, og med Tysklands vækst, ændrede han mening til at den hvide race ville overleve.

Selv om Gobineau håbede at se europæisk magt spredt, støttede han paradoksalt nok ikke oprettelsen af kommercielle riger med deres ledsagende multikulturelle miljø, og konkluderede at denne udvikling indebar en ødelæggelse af "bedre racer". I stedet så han den senere periode af 1800-tallets imperialisme som en degenererende proces i Europa. I henhold til hans egenudviklede teori var de blandede befolkninger i Spanien, det meste af Frankrig og Italien, det meste af det sydlige Tyskland, det meste af Schweiz og Østrig, og dele af Storbritannien, havde sin baggrund i den historiske udvikling, at de græske, romerske og det osmanniske rige havde åbnet Europa for andre racer. Han mente også, at det sydlige og vestlige Iran, det sydlige Spanien og Italien bestod af degenererende racer fra raceblanding, og hele nordlige Indien bestod af en gul race.

Betydning

redigér

Adolf Hitler og nazismen lånte meget af Gobineaus ideologi, skønt Gobineau selv var ikke udpræget antisemitisk.[12] Gobineau skrev positivt om jøderne, inkluderet en lang lovprisning i Essai sur l'inégalité des races hvor han lovpriste dem som "et frit, stærkt og intelligent folk".[13] Han var ikke uden interesse for ikke-europæiske kulturer og skrev eksempelvis med interesse om de kvindelige shamakhidanserne i Aserbajdsjan.[14]

Mange skribenter havde skrevet om racer før Gobineau gjorde det, men han var den første som fremhævede racer som en betydningsfuld drivkraft i verdenshistorien. Af den grund karakteriseres han som "racismens fader" og som en intellektuel forløber til Ku Klux Klan og nazismen.[15] Gobineaus hovedværk Essai sur l'inégalité des races humaines tiltrak sig ikke megen opmærksomhed, da det udkom. Det skete først 20 år senere, da han blev ven med den tyske komponist Richard Wagner. De to mænd døde omtrentlig samtidig med nogen måneders mellemrum. Wagner-Bayreuth-bevægelsen, Der Bayreuther Kreis, indledningsvis en gruppe Wagner-beundrere, senere udvidet til at være tilhængere af nationalistisk tysk politik, var dem, som i særdeleshed fremmede og spredte Gobineaus tanker i Tyskland. Med nazismens omfavnelse af Gobineaus teorier var hans omdømme ødelagt for altid.[15] Da nazismen overtog Gobineaus teorier, blev de tvunget til at redigere ham omfattende for at få dem i overensstemmelse med egen propaganda,[16] ikke uligt hvad de gjorde med Nietzsche.

Forfatterskab

redigér

Sagprosa

redigér

Romaner

redigér
  • Typhaines Abbey: A Tale of the Twelfth Century, Claxton, Remsen and Haffelfinger, 1869.
  • Romances of the East, D. Appleton and Company, 1878 [Rep. by Arno Press, 1973].
    • «The History of Gamber-Ali» i The Universal Anthology, Vol. XX, Merrill & Baker, 1899.
    • Five Oriental Tales, The Viking Press, 1925.
    • The Dancing Girl of Shamakha and other Asiatic Tales, Harcourt, Brace and Company, 1926.
    • Tales of Asia, Geoffrey Bles, 1947.
    • Mademoiselle Irnois and Other Stories, University of California Press, 1988.
  • The Golden Flower, G. P. Putnam's Sons, 1924 [Rep. by Books for Libraries Press, 1968].
  • The Lucky Prisoner, Doubleday, Page and Company, 1926 [Rep. by Bretano's, 1930].
  • The Crimson Handkerchief: and other Stories, Harper & Brothers, 1927 [Rep. by Jonathan Cape: London, 1929].
  • The Pleiads, A. A. Knopf, 1928.
    • Sons of Kings, Oxford University Press, 1966.
    • The Pleiads, Howard Fertig Pub., 1978

Noter

redigér
  1. ↑ Snyder, Louis L. (1939): Gobinism: 'The 'Essay on the Inequality of the Human Races'» i: Race: A History of Ethnic Theories. New York: Longmans, Green & Co., s. 114-130.
  2. ↑ Cohen, William B. (1980): The French Encounter with Africans. Bloomington: Indiana University Press, s. 217
  3. ↑ Richter, Melvin (1958): «The Study of Man. A Debate on Race: The Tocqueville-Gobineau Correspondence» i: Commentary 25 (2), s. 151-160.
  4. ↑ Lukacz, John, red. (1959): Alexis de Tocqueville, The European Revolution and Correspondence with Gobineau, Doubleday Anchor Books
  5. ↑ Richards, D. J. (1992): «Arthur de Gobineau» i: Dictionary of Literary Biography, Volume 123: Nineteenth-Century French Fiction Writers: Naturalism and Beyond, 1860-1900. A Bruccoli Clark Layman Book. Red. ved Catharine Savage Brosman, Tulane University. The Gale Group, s. 101-117.
  6. ↑ 6,0 6,1 Gobineau, J.A. (1856): The Moral and Intellectual Diversity of Races. J.B.Lippincott & Co, Philadelphia, s.337/338
  7. ↑ Cassirer, Ernst (2009): The myth of the state, Yale University Press, s. 233/234
  8. ↑ Poliakov, Léon (1993): Der arische Mythos. Zu den Quellen von Rassismus und Nationalismus, Junius Verlag, ISBN 3-88506-220-8, s. 265
  9. ↑ Nevenko Bartulin (4. juli 2013): Honorary Aryans: National-Racial Identity and Protected Jews in the Independent State of Croatia. Palgrave Macmillan. ISBN 978-1-137-33912-6. s. 23.
  10. ↑ Wood, Ian (september 2013): The Modern Origins of the Early Middle Ages. Oxford University Press. ISBN 978-0-19-965048-4. s. 107
  11. ↑ Woodman, A. J. (2009): The Cambridge Companion to Tacitus, s. 294. «The white race was defined as beautiful, honourable and destined to rule; are 'cette illustre famille humaine, la plus noble'. 'Aryan' became, not least because of the Essai, the designation of a race, which Gobineau specified as 'la race germanique'»
  12. ↑ Fortier, Paul A. (1967): «Gobineau and German Racism» i: Comparative Literature, Vol. 19, No.4, s. 341-350.
  13. ↑ Gobineau, Arthur (1915): The Inequality of Human Races, oversat af Adrian Collins. New York: G. P. Putnam's Sons, s. 59.
  14. ↑ Gobineau, Joseph Arthur Comte de (1926): The dancing girl of Shamakha and other Asiatic tales, autoriseret oversættelse af Helen Morgenthau Fox, Harcourt, Brace and Company, New York, OCLC 220571590; Kessinger Publishing, Montana, 2007, ISBN 1-4325-7982-7
  15. ↑ 15,0 15,1 Kleg, Milton (1993): Hate Prejudice and Racism, SUNY Press, s. 95ff
  16. ↑ Sabine, George (1988): Historia de la Teoría Política. Madrid: FCE.

Litteratur

redigér
  • Beasley, Edward (2010): The Victorian Reinvention of Race: New Racisms and the Problem of Grouping in the Human Sciences, Taylor & Francis.
  • Biddiss, Michael D. (1970): Father of Racist Ideology: The Social and Political Thought of Count Gobineau, Weybright & Talley.
  • Biddiss, Michael D. (1970): «Prophecy and Pragmatism: Gobineau's Confrontation with Tocqueville» i: The Historical Journal, Vol. 13, No. 4.
  • Biddiss, Michael D. (1997): «History as Destiny: Gobineau, H. S. Chamberlain and Spengler» i: Transactions of the Royal Historical Society, Sixth Series, Vol. VII.
  • Blue, Gregory (1999): «Gobineau on China: Race Theory, the 'Yellow Peril,' and the Critique of Modernity» i: Journal of World History, Vol. 10, No. 1.
  • Dreher, Robert Edward (1970): Arthur de Gobineau, an Intellectual Portrait, University of Wisconsin.
  • Fortier, Paul A. (1967): «Gobineau and German Racism» i: Comparative Literature, Vol. 19, No. 4.
  • Grimes, Alan P. & Horwitz, Robert H. (1959): «Elitism: Racial Elitism» i: Modern Political Ideologies, Vol. V, Oxford University Press.
  • Haskins, Frank H. (1924): «Race as a Factor in Political Theory» i: A History of Political Theories, Chap. XIII, The Macmillan Company.
  • Kale, Steven (2010): «Gobineau, Racism, and Legitimism: A Royalist Heretic in Nineteenth-Century France» i: Modern Intellectual History, Volume 7, Issue 01.
  • Montagu, M. F. Ashley (1945): «Origin of the 'Race' Concept» i: Man's Most Dangerous Myth: The Fallacy of Race, Columbia University Press.
  • Rahilly, A. J. (1916): «Race and Super-Race» i: The Dublin Review, Vol. CLIX.
  • Rowbotham, Arnold H. (1929): The Literary Works of Count de Gobineau, H. Champion.
  • Sorokin, Pitirim A. (1928): «Anthropo-Racial, Selectionist, and Hereditarist School» i: Contemporary Sociological Theories, Harper & Bros., s. 219-308.
  • Valette, Rebecca M. (1969): Arthur de Gobineau and the Short Story, University of North Carolina Press.
  • Voegelin, Eric (1940): «The Growth of the Race Idea» i: The Review of Politics, Vol. 2, No. 3, pp. 283-317.
  • Voegelin, Eric (1997): Race and State, University of Missouri Press.

Eksterne henvisninger

redigér
Hentet fra "https://da.wikibooks.org/w/index.php?title=Arthur_de_Gobineau&oldid=26173"