Tværfløjte/Skalaspil
Skalaen er for musikken, hvad ordet er for samtalen.
Øvelse gør mester redigér
For at spille rigtige musikstykker må man øve sig på forskellige teknikker. En af de mest grundlæggende er at kunne spille en række toner i streg. En skala er en anordning, der passer sig utrolig godt til øvelse, da tonerne tages trin for trin i én toneart. På tværfløjten er f-durskalaen en af de nemmeste at spille, eftersom grundtonen er relativt nem at få frem, skalaen (vel at mærke i én oktav) ikke går særlig højt op, og der kun er ét fortegn, som man kan undlade at tænke på grundet b-klappen.
Billedet herover viser f-durskalaen, hvor halvtonetrinene er markerede med kantede buer. Som udgangspunkt tages tonen f, som skal være tydelig og stabil inden næste tone spilles. Sådan fortsætter man opad indtil det øvre f nåes. Derefter spilles skalaen nedad – altså fra højre mod venstre i det ovenstående nodesystem. Til venstre er en lydfil med eksempel på udførelse: Forsøg at spille i et forholdsvist jævnt tempo og gør skalaen så melodiøs som muligt.
Variationer redigér
Når man har lært en skala kan man variere den på forskellige måder og dermed få lært nogle figurer, der ofte fremtræder i musikstykker. Et meget anvendt motiv (især i wienerklassicistisk musik) er tertsløbene, som med fordel kan øves via skalaer.